10. juni 2022
2 blikfangende fabriksnye DAF XG 480 til CST Transport ApS
CST Transport ApS - Greve
Vi havde i dag æren af, at overrække nøglerne til 2 fabriksnye DAF XG’ere
Der er tale om 2 styks DAF XG'ere med 480 hestekræfter, fuld luftaffjedring og 12-trins TraXon automatgearkasse med ny gearvælger ved rattet. Af udstyr kan der bl.a. nævnes multifunktionslæderrat, stort originalt DAF lydanlæg med subwoofer, klimaanlæg, 6 kw oliefyr, 2 køjer, originale lædersæder med drejesokkel, 2 køleskabe, adaptiv fartpilot og meget mere! Trækkerene er opbygget hos Øgaard med stort værktøjsskab i højre side, fuld indfarvet alu.dørk og dobbelt baglygter. Derudover er trækkerne med 710 liters brændstoftanke, lysskilt, positionslygter i front, 8 stk. LED-arbejdslygter, blitzbom på førerhustag, blanke hjulkapsler, 4 stk. trykluftshorn på førerhustag og meget mere.
Sidst men ikke mindst, så er trækkeren blevet lakeret hos KB Sprøjtelakering i Hjørring samt blevet plysset hos FL Buur Design med lilla detaljer og skylight.
I forbindelse med leveringen af de nye DAF‘er til CST Transport havde Nyscan Trucks og kunden arrangeret åbent førerhus med hele vognpakken. Der var fint besøg af pølsevogn, som også blev vel besøgt
Der blev serveret bøfsandwichers og pølser i lange baner!
I dagens anledning var der også mulighed for at køre en tur i DAF XG+'eren og se nogle af vores andre lagerbiler, som bl.a. indebærer, DAF CF FAW, DAF LF og meget mere.
Man må bare konkludere, at der virkelig er kræset for ALLE detaljerne og, at der er gjort ekstra meget ud af komforten i CST Transports nye DAF'er!
Nyscan Trucks ønsker Chris fra CST Transport et stort tillykke med de nye DAF'er! Tak for tilliden.
Vi glæder os til at møde jer på landevejene!