21. juni 2021
DAF starter fremtiden
Vi kan endelig præsentere DAF’s nye generation, som indebærer den nye XF, XG og XG+, som er en lastbil, der er noget helt for sig selv.
Den nye generation af DAF er den første europæiske lastbil til at gøre brug af EU-Kommissionens nye bestemmelser. Det giver både DAF mere frihed til at lave den ideelle lastbil til både vognmanden og chaufføren, som bl.a. indebærer sikkerhed, effektivitet og bedre komfort.
Siden afsløringen af DAF XF tilbage i 1997 er der blevet solgt intet mindre end 650.000 DAF XF-lastbiler
DAF XF’s generationer har tidligere fået tildelt priser, som bl.a. ”International Truck of the year”
Den nye XF har et nyt banebrydende førerhusdesign med en 160 mm længere front. Det lave førerhus og den ultra lave rudeliste med den større forrude er med til at gøre det til en af branchens mest førende mærker indenfor sikkerhed for sårbare trafikanter. Ståhøjden i den nye DAF XF er mellem 1.900 mm og 2.075 mm - afhængig af ståstedet.
Udover den tidligere største modelvariant DAF XF, er der nu lanceret en ny topklasse i DAF’s sortiment.
Den nye DAF XG og XG+ er nu topklassen i DAF-sortimentet, drager maksimal fordel af de nye bestemmelser for dimensioner. Det giver XG’eren en 160 mm længere front og 330 mm ekstra længde bagerst på førerhuset. Det nye lave gulv giver den nye generation en nem indstigning med kun 3 trin og bedre udsyn.
Indvendigt på DAF XG er ståhøjden på ikke mindre end 1.980 mm og helt op til 2.105 mm. Takket være forlængelsen bagi får chaufføren et enormt indvendigt rum, som bidrager til rummelighed og super komfort.
XG+ overgår alle lastbiler i branchen med hensyn til indvendig plads. XG+ får et endnu højere førerhus, som giver chaufføren en større ståhøjde på helt op til 2.220 mm. Den nye XG+ tilbyder et ekstraordinært niveau af både komfort og rummelighed kombineret med branchens førende aerodynamik og direkte udsyn, som er de vigtigste elementer for den bevidste langdistance chauffør.
DAF starter serieproduktionen af den nye DAF med konfigurationerne: 4x2 og 6x2 trækkere samt forvogne. De første XF, XG og XG+ forventes at være klar sidste kvartal af 2021.
Ønsker du at høre mere om den nye DAF-generation? - Så står vi altid klar til at besvare dine spørgsmål og hjælpe dig.