19. marts 2021

43 års svensk dominans brudt på under 3 uger

Der gik under 3 uger, fra vognmandsfirmaet Durafour i Helsingør besluttede sig for at investere i en ny DAF fra Nyscan Trucks, til den var klar til levering i firmafarver på hjemmeadressen. Dermed var 43 års svensk dominans brudt, idet virksomheden lige siden etableringen i 1978 kun havde kørt med et af de svenske lastbilmærker

Man kan ikke beskylde vognmand Nicolai Durafour, og før ham hans far Finn Durafour for at skifte mellem lastbilmærkerne i tide og utide. Faktisk er den nye DAF XF530, som Nyscan Trucks for nylig leverede til Vognmand Durafour, den første DAF i flåden, og den første gang virksomheden har skiftet leverandør af nye lastbiler.

”Der er to grunde til, at vi har fået vores første DAF”, siger vognmand Nicolai Durafour.

”For det første havde Nyscan Trucks den helt rigtige demobil til vores behov stående klar til levering efter en gang maling hos Laugesen, For det andet var vi blevet varmt anbefalet at prøve en DAF af en god kollega i vognmandsbranchen, som selv har haft rigtig gode erfaringer med det hollandske mærke” fortæller han.

Den nye DAF XF530 har typebetegnelsen 8x4*4 FAW, hvilket betyder 4-akslet med tandembogie og hydraulisk styret bogieaksel bag tandemakslerne. Den er opbygget med et kraftig JOAB EcoDrive kroghejs med 24 tons ophaler- og tipkapacitet for krog-containere på op til 7.5 meter. Bagerst sørger et Rockinger-træktøj for, at bilen dagligt kan få følgeskab af en 3-akslet overføringshænger - begge lastet med hver deres 40 m3-container.

Transport af containere

Og transport af containerlad med mange typer forskelligt indhold er netop, hvad Vognmand Durafour er specialist i. Virksomheden udfører bl.a. traditionel entreprenørkørsel med sand, grus og sten over store dele af Sjælland samt tømning af containere fra kommunale genbrugspladser lokalt i Helsingør og Nordsjælland. Det sker med en vognpark på fem nyere lastbiler, der alle er udrustet med hejselad, heraf to desuden med kran. Ud over sine fem egne biler beskæftiger Vognmand Durafour også et sted mellem tre og seks indlejede biler afhængig af sæsonen.

”Det er ikke kun Vognmand Durafour, der har skiftet fra svensk til hollandsk. Det har vores chauffør Danny jo også, og han er normalt en rigtig Scania V8-fan. Derfor var jeg også spændt på at se, hvordan det ville gå at sætte ham bag rattet i den nye DAF, men det er gået over al forventning. Han er blevet helt pjattet med sin nye bil” fastslår Nicolai Durafour.

Med til historien hører også, at Danny faktisk bor i Køge og har masser af kørselsopgaver i hele det storkøbenhavnske område. Dermed skal der ikke køres lige så mange kilometer til service hos Nyscan Trucks, som afstanden fra Helsingør til Køge kunne antyde.

Lavere omkostninger

”Vi forventer markant lavere driftsomkostninger på den nye DAF end på en tilsvarende bil fra vores tidligere leverandør. Vi har store forventninger til brændstoføkonomien baseret på erfaringer fra vores kolleger, og prisen på servicekontrakten er også meget attraktiv”, tilføjer Nicolai Durafour.

”Derfor er der faktisk et par hollændere mere på vej til vores vognpark i den kommende tid”, afslører Nicolai Durafour, der måske skal vænne sig til at snakke mere hollandsk end svensk fremover. 

  • 43 års svensk dominans brudt på under 3 uger
  • 43 års svensk dominans brudt på under 3 uger
  • 43 års svensk dominans brudt på under 3 uger
  • 43 års svensk dominans brudt på under 3 uger
  • 43 års svensk dominans brudt på under 3 uger
  • 43 års svensk dominans brudt på under 3 uger
  • 43 års svensk dominans brudt på under 3 uger
  • 43 års svensk dominans brudt på under 3 uger
24/7 NØDSERVICE +45 56 67 19 01