Nyscan Trucks er glade for at kunne annoncere, at Ronnie Christensen er blevet ansat som ny salgschef for Nyscan Trucks. Ronnie kommer senest fra en stilling som salgskonsulent for Mercedes-Benz-lastbiler, men har også solgt Scania- og Renault-lastbiler i fortiden.
Ronnie har en lang karriere inden for lastvognsbranchen, og har både en teknisk baggrund som lastbilmekaniker og en bred viden om vognmandsbranchen. Han har tidligere arbejdet som kørselsleder og værkstedsansvarlig for en flåde på op til 65 lastbiler, og har også været ansvarlig for køb og salg af lastbiler i familievirksomheden Orla Christensen & Sønner A/S. Ronnie har også arbejdet som mekaniker hos DAF København.
Adm. dir. Kasper Rasmussen siger: "Vi har længe søgt en stærk salgsprofil til Nyscan Trucks, og med Ronnie har vi fået en rigtig god holdspiller på DAF-holdet." Han tilføjer: "Ronnie har et stort kendskab til vognmandsbranchens behov for både driftsøkonomiske og konkurrencedygtige lastbilløsninger, samt et stort produktkendskab til både lastbiler og opbygninger. Med sin tekniske baggrund vil han hurtigt lære DAFs produktprogram at kende, så han kan rådgive vores kunder på bedste vis."
"DAF står i en stærk position med DAF's nyeste lastbilgeneration, som omfatter de tunge DAF XF, XG og XG+-lastbiler til regional og international langturskørsel samt den helt nye DAF XD-serie til distributions- og entreprenørkørsel.” Siger Ronnie
“DAF har et stærkt markedspotentiale i Danmark, og jeg ser frem til at bidrage til at udbygge Nyscan Trucks' og DAF's markedsandel på Sjælland og Lolland-Falster." tilføjer Ronnie
Hjertelig velkommen til Ronnie Christensen